onsdag, september 23, 2009

En ny vest på pindene

Efter succesen med Tøffelcapen fik jeg lyst til at strikke endnu en vest. Hos Garn.dk faldt jeg for en tværstrikket vest og købte Lucca Tweed i lysegråt. Men endnu engang må jeg opgive en opskrift fra Garn.dk. Opskriften til den tværstrikkede vest er meget unøjagtig, og bare den lille hjælp om første pind er ret- eller vrangsiden fortælles ikke. Jeg må i hvert fald opgive at strikke efter den.

Så prøvede jeg en opskrift fra Garnstudio. Der er ikke noget galt med opskriften, men de mange snoninger gør lidt for ondt i min musearm, så det bliver heller ikke den vest.


Men heldigvis blev det i søndags muligt at købe opskriften til Linnea til voksne fra Rasmilla. Se, det er en ordentlig opskrift med mange fine detaljer, som gør den en fornøjelse at strikke. Så den er jeg i gang med nu.

3 kommentarer:

Merete sagde ...

Den trøje bliver du glad for Merete. Jeg har brugt min siden jeg fik den færdig
Merete

Kludemutter sagde ...

Hvor ser det fint ud.
Dejligt med en opskrift der duer ;)

Yt

Merete sagde ...

Jeg glæder mig også til den bliver færdig, Merete.