onsdag, april 24, 2013

Er man en gimpe, når man gimper?

Da vi var i Roskilde hos Louise Harden faldt jeg for endnu en af hendes modeller. Det var en gimpet vest. 

 Jeg har aldrig før prøvet at gimpe, så nu skulle det være. Jeg købte Jytte Slentes bog 'Gimp', men jeg synes, at den ikke er særlig instruktiv for begyndere. Så er det godt, at man har nettet. Den største hjælp fandt jeg på en spansk hjemmeside og hos Hexen Strik: Gimpning 1, Gimpning 2 og Gimpning 3.

Gimpenålen findes i flere udgaver. Når man skal gimpe noget langt, er gimpenålen fra Prym god, da der kan hækles mange løkker på lidsen. Til gengæld ligger gimpenålen fra Pony, købt hos Spinderiet3000, godt i hånden og kan på grund af sin mindre størrelse medbringes i toget.

Når man har gimpet alle lidserne, så skal de flettes sammen, og til sidst hækles en række fastmasker hele vejen rundt. Det har været sjovt at prøve noget helt nyt, og jeg er godt tilfreds med resultatet.

Fakta
Opskrift: Louise Harden
Garn: 4 ngl. Gepard SoftWoolSilk og 50 gr Jaipur Silk
Pinde: Gimpenål i bredden 8 cm og hæklenål nr. 3.5 mm

7 kommentarer:

Kludemutter sagde ...

Det ser spændene ud.
Flot er den, din gimpe vest.

Tror bestemt ikke du er en gimpe.

Yt

Merete sagde ...

Hvor er den flot. Og det er sjovt at gimpe. Kan kun anbefale det og man er ikke en gimpe fordi man gimper

Rysteribs sagde ...

Spændende!! Det ser kompliceret ud, men måske det skal prøves ved hjælp af dine links! Tak for at du deler dem! :)

Merete sagde ...

Mange tak for jeres kommentarer. Jeg er nu gået i gang med en grøn udgave!

Ditte sagde ...

Den er superflot, Merete - og lækker luftigt her i foråret. Jeg glæder mig til at se din grønne udgave.
Og nej, du er da ingen gimpe ;-D

Uldbegavet sagde ...

Den er rigtig flot. Det ser vanskeligt ud det mønster.

Dorthe sagde ...

Flot og meget spændende! Dejlig farve