fredag, april 05, 2013

Majsvest

I Roskilde ligger en rigtig hyggelig garnbutik på Havnevej 17, som er et besøg værd. Det er Louise Hardens butik, hvor hun sælger garn og opskrifter - også til sine egne modeller. Britt  arrangerede for et par uger siden en vældig hyggelig tur derned for Espergærde Biblioteks strikkecafe. Det var en stor succes, og vi faldt vist alle for en eller flere af Louises modeller.

Jeg selv faldt pladask for Majsvesten, som jeg nu er blevet færdig med. Den bliver rigtig dejlig at have på, når det forhåbentlig snart bliver lidt varmere.

Fakta:
Opskrift: Majsvest fra Louise Harden
Garn: 7 ngl. Alonissos fra Laines Du Nord 100% råsilke
Pinde: 5 mm og hæklenål 4 mm til picotkanten


7 kommentarer:

Merete sagde ...

Hold da op hvor er den fin. Og sikke en ryg.

Anonym sagde ...

Hvor er den blevet god, Merete!

Ja, det var en fin tur. Jeg nød den også meget.

Jeg er stadig ikke kommet i gang med min poncho. Har lige et par igangværende projekter, som skal afsluttes, før jeg må starte op. Suk.

Britt

Uldbegavet sagde ...

Den er superflot og ret usædvanlig. Ryggen er helt fantastisk.

Mona Elisabeth Pedersen sagde ...

Det er bare en superflot bluse.
Rigtig smukt mønster !

Kludemutter sagde ...

Kan godt forstå du måtte strikke den.
Den er Så fin og ryggen er jo et lille kunstværk.
Har lige kikket på hendes modeller der var flere jeg godt kunne falde for.

Yt.

Lene Sophie sagde ...

Den er super flot, men det er alt hvad du strikker jo også.... Jeg blev jo helt vild med din muslinge vest, så jeg har fået købt opskriften og er gået i gang.. Den bliver jo nok ikke så perfekt som dine, men næsten ;)
Knus Lene Sophie

Merete sagde ...

Tusind tak skal I have for jeres søde kommentarer. Så er det en fornøjelse at blogge :-)
Jeg glæder mig meget til at se din vest, Lene Sophie. Jeg er sikker på, at den bliver virkelig flot som alt det andet du laver. Husk at vise den på din blog!