lørdag, december 25, 2010

Hjemmelavede gaver

Efter en dejlig juleaften kan jeg nu afsløre de gaver, som det lykkedes mig at blive færdig med. Begge to var gaver til min søn, som heldigvis blev glad for dem.

Den ene var det hæklede tæppe, som jeg har været i gang med et godt stykke tid. I stedet for de 77 firkanter, som skulle laves i følge opskriften, blev det til 96. Jeg skulle bare liiige hækle en mere. Men det blev nu en meget passende størrelse.

Fakta:
Opskrift: Drops 124-1
Garn: Omkring 11 nøgler Drops Delight (Farve 8 frarådes, er for nistret, dårlige farveovergange) samt 4 ngl. sort Drops Fabel
Hæklenål: 5 mm

Mange har spurgt mig, hvordan firkanternes 4. omgang hækles. Jeg har lagt et foto ind på min Ravelry projektside, som er åben for alle.

Den anden gave var et par bløde og varme sokker i str. 43.

Fakta:
Opskrift: Min yndlingssokkeopskrift fra Schoeller und Stahl
Garn: Araucania Ranco Multy
Pinde: 2.75 mm

Og så lykkedes det mig endelig at blive færdig med min Nostalgi-vest. Den ligger nu og tørrer og kommer på bloggen en af dagene.

3 kommentarer:

Lykke sagde ...

Sikke nogle fornemme gaver! Det tæppe er bare så smukt og måtte også meget gerne lægge i min sofa :-)

Merete sagde ...

Sikke nogen flotte gaver.Det tæppe er bare for flot. Skønne farver.
God jul

Merete sagde ...

Tak skal I ha', Lykke og Merete. God jul i lige måde!