lørdag, marts 22, 2008

6 firkanter

Vi er nu en del som strikker Super Karlas Kappe (sjal) som en del af Webstriks 2008 Knitalong. Det bliver sjovt at se, hvordan de forskellige sjaler kommer til at falde ud.

Jeg strikker sjalet i Kaunis farveskiftende garn, turkis, petrol og søgrøn, EZ. Men jeg synes nu ikke, at det skifter så meget som andres Kauni. Men nu er jeg selvfølgelig heller ikke nået så langt.

Jeg er netop færdig med den 6. firkant. Heldigvis er sjalet ikke så svært, som jeg frygtede. Jeg skulle dog lige have hjælp til den 3. firkant, hvor man samler masker op fra vrangen og strikker dem drejet vrang. Her hjalp Pia fra Webstrik: Jeg gør det, at jeg tager en tom strikkepind og tager lænkerne op fra retsiden i forreste maskeled - derefter strikker jeg drejet vrang (vrang strikket i bageste maskeled) tilbage og er herefter klar til at strikke første retpind, som også er første mønsterpind. Måske andre også får brug for hjælp.

8 kommentarer:

Tina sagde ...

Nøøøjjj det starter godt det sjal :) du skal da endelig sige hvis du vil sælge det bagefter!!! ;) skønne farver du har valgt!!

Merete sagde ...

Tak skal du ha', Tina!!!

Tineke sagde ...

Åh så flot! Min strikkes i samme farve, og jeg synes også at farveskiftet er afdæmpet, men det gør ikke farverne mindre smukke.
Jeg er dog kun nået til nr. 3 firkant.

Kh. Tineke

Merete sagde ...

Glæder mig til at se dine firkanter/dit sjal.
Kh
Merete

Made By Dorthe sagde ...

Hvor ser det bare godt ud, jeg er helt pjattet med dit farvevalg :-)
Forsat god påske.

Dorte sagde ...

Flot sjal - sjovt at se dit og alle de andres sjaler vokse støt og roligt henover påsken.

Kh Dorte

Anonym sagde ...

Meget smukke farver! Kauni har meeeeget lange farveskift og så tror jeg din farvevariant virker "roligere", da der ikke er så meget kontrast i farverne. Men smukke - det er de!
:-) Britt

Merete sagde ...

Tusind tak for jeres kommentarer - jeg tror liige jeg snupper en firkant mere..
God påske til jer
Kh
Merete