fredag, oktober 24, 2014

Kender du Zinio?

Disse håndarbejdsblade kan man gratis læse via Zinio
Hvis du ind i mellem læser udenlandske strikkeblade, så er Zinio nok noget for dig. Hos Zinio kan man købe sig adgang til over 5.000 tidsskrifter og magasiner, som kan læses på iPad, tablet eller pc. Jeg har selv abonneret på Interweave Knits, indtil jeg via mit eget lokale biblioteks hjemmeside kunne få grats adgang til at læse det.

Det er lidt besværligt første gang, man tilmelder sig, men jeg synes, at det er besværet værd. Man skal nemlig via sit eget biblioteks hjemmeside logge ind med sit cpr nummer og pinkode, og derefter oprette en Zinio-adgang. Men det bliver forklaret indgående, og der er også lavet en video-guide.

Jeg er rigtig glad for at læse specielt 'The Knitter' og 'Interweave Knits', som har mange fine opskrifter. Faktisk har december-nummeret
Elsebeth Lavold's 'Signild'


af 'The Knitter' en opskrift med fra Elsebeth Lavolds nyeste bog: 'Viking Knits & Ancient Ornaments'.

Jeg købte for øvrigt bogen, da den udkom, og den er rigtig flot med mange trøjer, huer og tasker, alle med snoninger inspireret af ornamenter fra vikingetiden.




6 kommentarer:

Benedicte sagde ...

Det ser spændende ud! Desværre har mit udkantsdanske bibliotek ikke købt licens til Zinio :-(
Men man kan jo håbe det sker på et tidspunkt. Tak for det gode tip, Merete.

dqpage sagde ...

Det lyder spændende. Jeg havde aldrig overvejet, at man kunne få adgang til disse ting via biblioteket - men nu skal det da undersøges. Tak for tippet :o)

Strikkeheksen sagde ...

Tak for tippet :-) Jeg elsker Elsebeth Lavolds vikingemønstre - men det er en del år siden, jeg sidst har strikket en af hendes trøjer :-)

christunte sagde ...

Det er et ret godt tip....

Katrine Wohllebe sagde ...

Tak Merete, nu er jeg "kommet på" :) Det var ganske rigtigt lidt omstændeligt, og jeg er da heller ikke sikker på at jeg fulgte den slagne vej - men det hjalp med de forskellige vejledninger og fx oplysningen om at man faktisk skal have 2 log ins.
Nu bliver det dejligt at kunne læse med på nogle af de blade jeg ikke får på tryk :)

Merete sagde ...

Dejligt at I kan bruge mit tip. Surt at ikke alle biblioteker er med.
Godt at du kom på, Katrine. De kunne godt have gjort det lidt lettere.