torsdag, december 05, 2013

En halv trøje

På denne blæsende dag er det rart at have en feriedag og sidde hjemme og strikke efter juleindkøbene i formiddags.

Da det begyndte at blive rigtig koldt i vejret, syntes jeg, at jeg gik og frøs lidt, så en varm trøje måtte springe alle to do-lister over og blev straks påbegyndt. 

Nu står jeg med en halv trøje og er godt i gang med anden halvdel. Jeg må sige, at det er en fornøjelse at strikke 'Harriet's Jacket', som den hedder. Dels på grund af den anderledes opskrift men også fordi garnet, Lana Grossa Garzato Fine, er meget let og luftigt og rart at strikke med.

På min fridag i går fik jeg strikket rigtig meget på trøjen i toget mod Kastrup på vej til Den Blå Planet. Sikke mange farvestrålende, anderledes og mærkelige fisk, de viser frem. Det var ikke let at fotografere, men en muræne blev det da til.

6 kommentarer:

dqpage sagde ...

Den trøje ser rigtig flot ud.
Og vejret er da ikke til andet end at strikke i :o(

Merete sagde ...

Sikke en sjov måde at strikke en trøje på. Glæder mig til at se den færdig.
Den blå planet er bare en oplevelse. Har været der og skal der ind igen imellem jul og nytår.

Lykke Thomsen sagde ...

Den trøje, glæder jeg mig til at se færdig, en smart måde der er fundet på.

Kirsten sagde ...

Hej Merete
Jeg blev vældig inspireret af dit nye strikkeprojekt og har været inde og se på designerens mange fine ting på Ravelry. Jeg kunne godt tænke mig at gå i gang med Harriets trøje, når jeg er færdig med julegaverne:-)

Merete sagde ...

Mange tak for jeres kommentarer. Jeg kan kun anbefale at gå i gang med trøjen.

Uldbegavet sagde ...

Hold da op nogle fine designs, den side skal jeg vist have kigget nærmere på.