Mange fagområder har deres egne begreber. Det gælder også inden for strikkeverdenen. En del er til at slå op, f.eks. en I-cord, magic loop og mange andre. Og der findes et hav af videoer på You Tube.
Men jeg må nok bekende, at der gik ret lang tid, før det gik op for mig, hvad en UFO betyder for en strikker. Så når jeg nu beretter om min egen UFO, skal jeg nok lige skrive, at det drejer sig om et UnFinished Object. Og sådanne påbegyndte strikkeprojekter, er vi en del, der har liggende. Medmindre man hører til dem, der først må begynde på et nyt projekt, når det foregående er afsluttet. Men sådan er det ikke her på matriklen.
Det betyder også, at hvis man f.eks. mangler et lille tæppe til katten, så er det bare at gå på lageret og se, om der ikke skulle være noget, der kan bruges.
Engang skulle det være et fint sjal i dominotern, nu er det blevet til et dejlig varmt tæppe til katten - og en UFO mindre!
Fakta:
Garn: Evilla
Pinde: 4 mm
Opskrift: 'Dominostrik' af Vivian Høxbro
8 kommentarer:
Det er bare så dejligt, når man har en UFO mindre. Skønt at du kunne anvende denne som katte-tæppe istedet for.
Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne have flere ting i gang ad gangen, men det virker ikke for mig ;-).... Måske jeg skulle gå i træningslejr ;-)
Godt du fik lavet din UFO færdig..din kat ser svært tilfreds ud :-)
Heldige missekat, at kunne lægge sig så luksuriøst!
Fine farver!
Et meget fint tæppe :o)
Sikke dog en forkælet kat ;-)
Farverne er skønne og passer i den grad til årstiden, så det er vel et godt tidspunkt at få det færdigt på!
Tak for jeres kommentarer!
Ja, det er både en heldig og forkælet kat - I skulle bare vide, hvad den ellers får lov til :-)
Merete: Ja, dejligt med en UFO mindre.
Anne: Vi er jo forskellige - heldigvis!
Nåeh, det var jo estisk garn, du der strikkede af, jeg troede du var begyndt at smugtræne til Estland....ja den kat er forkælet!! Hilsen Karen
Send en kommentar