lørdag, juli 13, 2013

Strikkesymposium III

Mine næste workshops var af meget forskellig art, selvom læreren var den samme. Susanna Hansson underviste meget kvalificeret i 'Thumbs up'. Et kursus hvor vi stiftede bekendtskab med 4-5 forskellige strikkede tommeltotter - altså i vanter eller handsker. Meget lærerigt.

Mit sidste kursus handlede om at strikke en KISS (Keep It Simple Spiral) halskæde. Først sættes 150 perler på båndgarn. Dernæst strikkes en I-cord fra vrangen, hvor man sætter en perle efter sidste maske på hver pind. Hvis man selv får lyst til at forsøge, så ligger opskriften her. 

Fakta:
Garn: Prism Tencel Tape + 150 glasperler
Pinde: 3.25 mm



Alle kursusdeltageres halskæder

4 kommentarer:

Linda sagde ...

sikke en sjov halskæde! Det ser ud til at have været et inspirerende og lærerigt symposium.

Merete sagde ...

Ja, det var det også :-)

Lone F sagde ...

Hej Merete
Hvor ser du fin ud med din halskæde!
Tak for henvisning til opskrift.

Merete sagde ...

Hej Lone, Tak for din kommentar!