lørdag, januar 19, 2013

Hot Pink

Dette er en farve, som ikke så ofte ses her på kanalen. Men som afveksling trængte jeg til noget helt andet. Og da jeg så læste Hillevis Trådar, som jeg for øvrigt med stor glæde mødte IRL i Skotland for nogle år siden, så var jeg solgt til at medvirke til Yarn bombing Los Angeles.

På deres Granny Meter kunne jeg se, at de manglede oldemorsfirkanter i farven hot pink. Garn i den farve fandtes ikke lige på det ellers velforsynede eget lager, så et nøgle blev indkøbt i den lokale garnbutik. Og jeg må sige farven skriger, så jeg måtte næsten have solbriller på under hæklingen, (kun lidt overdrevet, farven er voldsommere end her på fotoet). 

Et fint diagram blev fundet på en blog, og nu er de 5 firkanter, som kom ud af ét nøgle sendt afsted til Los Angeles.

Fakta:
Opskrift: Diagram fra 'I'd Rather Be Crocheting'.
Garn: Mayflower Easy Care Classic farve 207
Hæklenål: 5 mm


Firkanterne var nu lidt kedelige at hækle. Jeg er jo egentlig også i gang med et andet hækleprojekt, hvor firkanterne er meget mere afvekslende at hækle. De er rare at medbringe i toget. Til dato er jeg nået op på 80 firkanter. Jeg ved ikke rigtig, hvor mange jeg vil hækle. Det sidste tæppe, jeg hæklede, bestod af 96 firkanter. Men nu må vi se.

Fakta:
Opskrift: Drops 124-1
Garn: Lang Yarns Jawoll Magic Dégradé 85 0066
Hæklenål: 4 mm 

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Wong Wai:
Helt rart at "læse" dig igen, Merete ;-)
De pink firkanter er ok i mønsteret; men farven.... ææhh.... Dine "80" er utroligt flotte i såvel farve som mønsteret. God week end til dig og dine :-)

Uldbegavet sagde ...

Jeg kan nu også bedst lide dine egne firkanter, som er superflotte. Det bliver et flot tæppe.

Merete sagde ...

Mange tak for jeres kommentarer!