søndag, maj 27, 2012

Efterlysning

Ved siden af strikningen er det rart med nogle små hækleprojekter, som ikke behøver at være færdige til et bestemt tidspunkt.
Tæppet, jeg hæklede til julegave forrige jul, var et godt projekt. Så nu er jeg startet på et nyt tæppe men denne gang i noget garn, som ikke er så ujævnt spundet som Drops Delight. Faktisk har jeg måttet reparere flere af firkanterne på julegaven, fordi de går i stykker ved helt almindelig brug af tæppet.
Denne gang har jeg valgt Lang Yarns Jawoll Magic Dégradé, som er jævnt spundet og dejligt at hækle i. Det er tyndere end Delight, så jeg bruger hæklenål 4 mm i stedet for 5 mm, som anbefales i opskriften.

Et andet hækleprojekt, som jeg kunne tænke mig at gå i gang med på et tidspunkt er denne vest. Den er spottet i en garnbutiks vindue. Jeg kunne kun få oplyst, at opskriften er fra et gammelt Drops hæfte, men de kunne ikke huske hvilket. Jeg har ledt både på Ravelry og Garnstudio, men det er ikke lykkedes mig at finde den. Mon der er nogen af jer derude, der ved hvor den stammer fra?


Min navnesøster, Merete, og flere på Ravelry har fundet frem til opskriften.  Det er ikke en Drops-model men fra Sandness nr. 1003, også bragt i Familie Journalen. Tusind tak for hjælpen.

2 kommentarer:

Uldbegavet sagde ...

Desværre den har jeg ikke set før, men mon ikke man kan finde den på garnstudios hjemmeside under hæklede modeller.
Utroligt med det dårlige garn, tænk at det har sådan en elendig slidstyrke. Så billigt er det altså heller ikke.

Merete sagde ...

Sikke nogen flotte farver, dit tæppe får. Dårligt at delight ikke kan tåle almindelig slid.
Vesten har du fået hjælp til ved jeg. Det er en model fra Sandness garn