fredag, marts 23, 2012

Påskestrik

Endnu en inspirerende workshop i Sommerfuglen - denne gang med Arne & Carlos. Jeg mødte dem jo allerede i november, hvor det var julekugler, vi strikkede. Nu er deres nye bog 'Påske hele året' lige udkommet på dansk, og vi var omkring 60 strikkeentusiaster, som havde købt bogen og nu skulle til at strikke påskeæg og -harer.


Jeg startede på en påskehare i mandags og kunne i dag sætte ørerne på. Nu mangler den bare en trøje. Påskeharen har været sjov at strikke. Benene strikkes først, og kroppen strikkes videre fra dem. Armene strikkes på som en raglantrøjes ærmer. Opskriften er meget enkel og let at gå til. Ørerne var det sværeste og måtte strikkes om et par gange. Jeg fandt ud af, at det lyserøde af ørerne nemmest strikkes på en mindre størrelse pinde, ellers er det meget svært at hækle på. I bogen foreslås garn til pinde 2½ mm. Men det er bedre at kigge på løbelængden af deres valgte garn, for hvis det er for tyndt, kan fyldet ses igennem.


Fakta:
Opskrift: Påskeharen fra 'Påske hele året'
Garn: 32 gram Sandness Alpakka
Pinde: 2½ mm og 2 mm til det lyserøde af ørerne
Fyld: Polyesterfyld fra Panduro Hobby

3 kommentarer:

Kristina H sagde ...

Ja, det var mycket trevligt! Din påskehare är mycket fin!
Queen Mudd

Merete sagde ...

Mange tak skal du ha'!

monaelisabeth sagde ...

De er bare så hyggelige, Arne og Carlos
og finder på så mange sjove ting ..
Og den påskehare er da bare lige i øjet ..
hilsen Mona