søndag, juli 17, 2011

Færøerne III

Katrine med sine flotte eksempler på ny dominostrik 
Jeg har altid været glad for at strikke dominostrik, så jeg var glad for at få mulighed for at deltage i Katrine Wohllebes kursus 'Dominostrik i nye dimensioner'. 


Nej, så koldt var det alligevel heller ikke på Færøerne, at Katrine måtte have hue på indendørs. Det er kun til ære for fotograferne.


Min strikkeprøve på takket dominostrik
Også dette kursus var bare rigtig godt. Katrine er en meget tålmodig og pædagogisk lærer, og hendes undervisningsmateriale rummede inspiration og vejledning til dominostrik i form af stjerner, takker, hjerter, drager m.m. og selvfølgelig de velkendte firkanter. 


På kurset nåede jeg kun takkerne, som blev til en lille træ-lap, som kan udvikles videre til f.eks. et tørklæde. Dominostrik i nye dimensioner er helt sikkert noget, jeg vil gå videre med.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det ser rigtig spændende ud. Meget, MEGET spændende faktisk. Må hellere se om ikke hun holder et kursus jeg kan snige mig på i den nærmere fremtid!

Merete sagde ...

Det var også meget spændende. Katrine vil holde kurser til efteråret i Rasmillas nye butik på Amager, fortalte hun.