lørdag, april 09, 2011

Patent

I onsdags havde Sommerfuglen endnu en af sine velbesøgte foredragsaftener - denne gang med Hanne Falkenberg. Selvom jeg har hørt hende tidligere, var også denne aften interessant. Nok fordi det er spændende at høre Hanne Falkenberg fortælle om design, teknikker, sine nye modeller, og fordi det er muligt at mærke og prøve modellerne på.


Jeg faldt da også for én af dem - nemlig Patent. I en ret kraftig grøn farve, Lime hedder den. Så kraftig at jeg var lidt betænkelig, da jeg havde købt kittet. Men da jeg næste morgen så garnet i dagslys, er jeg glad for at jeg valgte den. Den er dejlig frisk og forårsgrøn - lige hvad jeg trænger til for tiden.


Jeg fulgtes med Dorthe og Lisbeth i toget hjem, og Lisbeth var sød at vise mig, hvordan man strikker patentstrikning. I opskriften er det nemlig beskrevet på en lidt besværlig måde med vrangmasker. Det vil jeg helst være fri for. I dag ved strikkecafeen på Espergærde Bibliotek fik jeg yderligere en demonstration af patentstrikning af Vibeke Warthoe, som også kan ses beskrevet på Familie Journalen


Men nu hvor jeg ser Strikkeforskerens start på Patent, så synes jeg nok, at min udgave virker meget bredere. Hmm, måske skulle jeg alligevel lave to strikkeprøver med begge teknikker og sammenligne, som Lisbeth foreslog?

5 kommentarer:

Kludemutter sagde ...

Den er bare så fin i den farve ;)

Du skal nok gøre som Fru.Falkenberg siger ellers kommer den ikke til at passe i breden.

Hvor er din vest også fin, flot med den krave.

Yt.

Ulla sagde ...

Den er fin. Den friske grønne farve overvejede jeg også, men Inge snuppede den før mig på Kulturmaskinen. Som Yt: Al erfaring siger, at man skal gøre som Fru Falkenberg skriver, hvis man er i tvivl. Hendes version af patentstrik er ikke så træls, mønstret sidder hurtigt i fingrene og man undgår de f.... omslag.

Merete sagde ...

Mange tak for jeres kommentarer. Jeg har nu prøvet begge dele. Hanne Falkenbergs patent er desværre for hård for mig med alle de vrangmasker, så det bliver slå-om pinden metoden. Håber det alligevel kommer til at passe.

Dorthe sagde ...

Jeg er så glad for, at du er tilfreds med farven. Det er et lidt dyrt fejlkøb... Og den er rigtig forårsagtig. Forstår godt, at du ikke kan forlige dig med HFs patent. Hvis det bliver for stort, så må du ned i pinde - fremfor at skifte stil!

Ulla sagde ...

p.s. Jeg er på pind 2,5 mm for at få strikkefastheden til at passe.