Opskriften er fra Drops hæfte nr. 125, og den var nem at følge, så sokkerne blev strikket i løbet af et par dage.
Jeg trængte lige til et afbræk fra Nostalgi fra 'Strik en stund. Det går ellers meget godt, nu jeg har vænnet mig til den. Det ville dog være super, hvis der var et diagram at strikke snoningerne efter. De løber over 16 pinde, hvor der skal tages ind og ud på forskellige rækker samtidig med snoningerne, og når man nu gerne vil se lidt fjernsyn samtidig, så ville det være rart bare at skulle kaste et blik på et diagram i stedet for at skulle læse flere linier. Men bortset fra det, er opskriften velskrevet og underholdende.
Det næste pausestrik skal nok være et par filtede sokker, tror jeg.
Fakta
Forbrug: 75 g New Lanark DK i farven Woodland.
Pinde: 4½ mm
8 kommentarer:
Hvor ser de dejlig varme ud. Og så ser din Halletts Ledge fantastisk flot ud. Ih du strikker altid sådan nogle flotte ting.
KH Lene Sophie
Tusind tak for din søde kommentar, Lene Sophie!
Hvor er de bare fine :-) Jeg har selv afholdt mig fra sokkeopskrifter fra Drops for jeg synes der skal slåes for mange masker op, så de bliver alt for brede. Har du fulgt maskeantallet?
Tak skal du ha', Lykke. Jeg holdt mig til opskriften, men strikker jeg dem en anden gang, vil jeg slå færre masker op. Ribkanten ved anklerne blev alt for bred.
Merete, dejligt sokker. Men jeg bruger ikke opskrifterne fra Drops - atså dem på strømper/sokker. De bliver alt for bredde i skafterne og falder ned.
Tak, Merete. Det er også min erfaring nu.
Skønne sokker!
Nostalgi står på listen over strikkeprojekter der "snart" skal startes, men jeg tøver lidt pga. de manglende diagrammer. Overvejer at tegne hele dynen fra starten af, for mig og ren tekst er altså ikke nødvendigvis den rette blanding.
Tak skal du ha', Karen.
Jeg er nu nået til andet forstykke, og ja, jeg savner stadig et diagram, men snoningerne er ikke så komplicerede, så det går. Det værste er at huske ind- og udtagningerne før/efter den største snoning.
Send en kommentar