Tirsdag havde jeg et heldagskursus med Carol Feller, 'Knitting from the side'. På forhånd havde jeg strikket Trilo fra en meget spændende opskrift, så jeg glædede mig til at møde hende.
Vi lærte rigtig meget, bl.a. at lave forkortede rækker til et pænt afrundet ærme på Raspberry Layers og at lave en midlertidig opslagning med en hæklenål. Jeg har prøvet en 'crochet cast on', men ikke på denne måde, hvor man hækler maskerne op på pinden.
I Interweave Knits Fall 2010 er Carol's nyeste opskrift, Leitmotif Cardigan, med, og den skal også strikkes fra siden på en interessant måde. Den er kommet med på min efterhånden ret lange to do-liste.
Det var en rigtig god oplevelse at møde hende IRL og vide, at man altid kan spørge hende til råds i hendes gruppe på Ravelry.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar