Den her trøje er jeg bare vild med. Den passer fint, ærmelængden er tilpas, og den er super blød at have på. Og varm ovenikøbet. Så hvad mere kan man forlange?
Fakta:
Det var et rigtig sjovt projekt at strikke denne specielt konstrueret trøje. Opskriften er rigtig godt skrevet af Carol Feller, og der sker noget næsten hele tiden, så jeg har ikke haft behov for nogle svinkeærinder med andre projekter undervejs.
Jeg havde dog et problem med venderækkerne/de forkortede rækker på kraven. I opskriften strikkede man dem indefra og ud, d.v.s. over vendemaskerne. Det kunne jeg ikke finde ud, men jeg fik heldigvis hjælp på Ravelry, og så lavede jeg dem, som jeg plejer.
Fakta:
Pinde: 4½ mm
Knapper: Fra Buttonmad købt hos African Touch ved Nørreport St.
Ændringer i forhold til opskriften: Heldigvis fulgte jeg mit instinkt og strikkede ærmerne kortere. Ja, rent faktisk hele 2 inches (5 cm) kortere end i opskriften. Jeg må åbenbart have meget korte arme!
4 kommentarer:
For hulen da, den trøje er utrolig smuk, sikke et stort arbejde. Lad nu være med at putte den i vaskemaskinen *hihi*
Der er godt gang i pindene for tiden, du er hurtig.
Tak skal du ha', Bebiane. Nej, den trøje kommer ikke i nærheden af en vaskemaskine...
Merete, hvor er den smuk din trøje. Farven er også god til dig. Du har været hurtig om at strikke den?
Merete
Tak, Merete. Ja, normalt er jeg meget længere om at strikke en trøje end 14 dage.
Send en kommentar