mandag, juli 20, 2009

Hvad jeg lærte i Japan III

Den japanske 'Super Miracle Needle' har en hæklenålskrog i den ene ende og et hul i den anden ende til en slags skosnøre. Man samler maskerne op og lader dem blive på nålen. Derefter trækker man snøren igennem de nye masker. På den måde kan man få det til at se ud som strik eller hæklet, alt efter hvilke masker man laver. Det er også muligt at lave vrangmasker.

Det var sjovt at prøve, men jeg sad med en følelse af, at jeg meget hurtigere ville have kunnet hæklet eller strikket det samme. Men på tre timer får man selvfølgelig kun et overfladisk kendskab til mulighederne. Lærerens kjole (Sohon Se hedder hun) er lavet med den nål, og flere af de japanske deltagere havde rigtig pæne bluser på også lavet i samme teknik.

2 kommentarer:

Merete sagde ...

Det ser godt nok spændende ud. Jeg tror at man skal se det i virkeligheden for at forstå, hvordan man gør
Merete

Merete sagde ...

Hej Merete.
Ja, det virker lidt indviklet, indtil man har prøvet det.