onsdag, april 15, 2009

Snydt?

Jeg fik lyst til at strikke en lille bomuldscardigan, Cece, som jeg har set på Ravelry: . Opskriften blev hurtig købt, men der var ikke rigtig noget af garnet i lagerbeholdningen, som passede til.

Hos Spinderiet var der lige 6 nøgler i en meget pæn blågrå farve. Det føltes rigtigt, og længden ca. 600 m skulle være nok. Jeg gik straks i gang med at strikke en strikkeprøve. Men indeni nøglet var en underlig skumfidus. Da jeg tog den ud var nøglet ret slasket og vejede 4 gram mindre, desuden vejede nøglen i forvejen ikke de 50 gram, som stod på banderolen. 43 gram vejer nøglet uden fyld. Mon der så er de 100 m pr. nøgle, som der står på banderolen? Det gider jeg dog ikke kontrollere! Strikkefastheden passede nu heller ikke helt, så det var desværre ikke det rigtige garn.

Mange på Ravelry har brugt Rowan Calmer til denne cardigan. Det frister lidt, må jeg indrømme...

3 kommentarer:

Lisbeth sagde ...

Er da helt vild med den kortærmede. Den skal jeg vist kigge nærmere på.. :-)

britt sagde ...

Meget mærkelig skumdims..det er da lidt snydagtigt.
Jeg har forsøgt mig med Calmer til CeCe - jeg synes ikke garnet passer så godt til den model - strukturen i mønstret kommer bedre til rette i et glat garn - og det er Calmer ikke.
:-) Britt

Merete sagde ...

Tak for din kommentar, Britt. Uhh, desværre har jeg lige bestilt Calmer!