onsdag, juli 16, 2008

Sommerlæsning

Jeg var dårlig blevet færdig med Elizabeth George's nyeste, Careless in Red, før det tikkede ind med reserveringsmeddelelser fra biblioteket. Så nu ligger en hel stak spændende bøger og venter på at blive læst.

1222 af Anne Holt var hurtigt læst. Ikke på højde med de tidligere, synes jeg. Nu er jeg i gang med Liv og legeme af Elsebeth Egholm. Den tyder godt.

De to svenske, Kungsholmsmordene af Lundholm og efterfølgeren til Søndagsmanden af Thomas Kanger, Englebjerget, glæder jeg mig til at læse.

Reginald Hill er jeg rigtig glad for at læse. I den sidste bog var "bulldoggen", som min søn kalder Dalziel, lige ved at dø, men klarede det heldigvis. Så det bliver godt at høre mere om Dalziel og Pascoe i A Cure for all Diseases.

7th Heaven af James Patterson er syvende del af serien om Women's Murder Club. Masser af action og meeeget amerikansk.

Den sidste på mit spisebord er Nicci French's Until it's over. Den foregår i London og handler om et kvindeligt cykelbud, som bliver indblandet i forskellige mystiske hændelser...

Efter at have strikket de tre elefanter er jeg nødt til at holde en ufrivillig strikkepause. Det var meget hårdt for hænderne og armene, især ørerne var slemme at strikke. Så det er godt, at jeg har noget læsestof i stedet.

2 kommentarer:

Irene sagde ...

Hej Merete
Lyder som om du ligesom jeg læser krimier på engelsk om sommeren :-) Er ligesom dig krimielsker og bibliotekar og kom i gang med at blogge via 23 ting, og det er jeg så fortsat med:-) Glæder mig til Elizabeth George og Reginald Hill. De er nogle af mine yndlingsforf.

Merete sagde ...

Hej Irene
Og Ruth Rendell, og så er Peter Robinson kommet med på listen de senere år. De engelske er gode at have med på ferie, de holder lidt længere...