Efter flere forsøg på at bruge garn fra garnlageret, lige fra Opal Hundertwasser strømpegarn til mohairgarn måtte jeg bare ind i Sommerfuglen og købe enten det garn der blev foreslået i opskriften, Rowan Felted Tweed, eller Elsebeth Lavold Silky-Wool, som flere på Ravelry havde strikket den i. Det endte med at blive Rowan Felted Tweed i farven Wheat (# 156). Jeg har strikket i garnet før. Det er meget blødt og lækkert og behagelig at strikke med.
Jeg startede med ribben på ærmet for at prøve det, der blev kaldt for garter rib. Ærmet blev for løst og slasket, så jeg strikkede det på p 3½ i stedet for 3.75 og i den mindste størrelse. Så må jeg bare tage lidt flere masker ud senere. Ribben på trøjen strikker jeg på 3.75, som opskriften angiver.
Og så lige et foto af katten. For en gangs skyld står den stille!
3 kommentarer:
Det ser ud til at blive en smuk trøje, og garnet ser lækkert ud, har ikke prøvet det. Flot kat du har.... Godt nytår til dig...
Ja, den ser lovende ud, den trøje. Godt garn må man jo endelig bruge igen!
KH Britt
Nøøøj, den bliver rå-lækker! Nogle gange MÅ man bare ud og solde det originale eller tættest på-garn.
Godt nytår Merete!
KH Vivian
Send en kommentar