lørdag, juni 27, 2015

Souvenirs

Det småregnede hele dagen i Kristiansand, så der var en god undskyldning for at opholde sig indendørs - selvfølgelig i garnbutikker. Der er hele fire af slagsen i Kristiansand. Husfliden, Hobbyhimlen (såvidt jeg kunne se primært med Drops-garn) og de to bedste, Lars Langfeldt A/S i Henrik Wergelands Gate og Karmin Garn. Hos Lars Langfeldt så jeg en meget flot Marius-sweater strikket i Felted Tweed. Den var jeg meget tæt på at købe garn til - jeg klarede at løsrive mig, men jeg vil have den i tankerne...
Hos Husfliden købte jeg diverse strikke-souvenirs: Servietter, reflekser m.m.
Jeg fik også besøgt Sørlandets Kunstmuseum i byen. Der var et maleri fra Ose, som er et af de steder, som symposiedeltagerne skal besøge i løbet af ugen, der ser nok lidt anderledes ud nu.
I morgen går turen mod Byglandsfjord og Hotel Revsnes og forhåbentlig med bedre vejr.

3 kommentarer:

Katrine Wohllebe sagde ...

Nogle gange må man bare være stærk når fristelserne står i kø. Enig: flot Marius!

Merete sagde ...

Tænk at du kunne holde stand. Men jeg tror at du får gang i en Marius trøje inden for kort tid. Krydser finger for at I få lidt bedre vejr

Benedicte sagde ...

Marius er da fantastisk i tweedudgave, så det forstår jeg, men det er nogen gange godt med lidt standhaftighed ;-)