onsdag, oktober 19, 2011

Ørevarmere

Nu er det blevet så koldt, at mine ører har brug for noget beskyttelse, når jeg cykler af afsted tidligt om morgenen. Der er ikke rigtig plads til hverken pandebånd eller hue under min cykelhjelm, så jeg måtte på Ravelry og se, om ikke nogen havde fundet en smart løsning.


Jo, selvfølgelig. Der var flere muligheder, og jeg valgte Palnatoke: Ravelry link. Jeg må dog indrømme, at opskriften var noget uklar. 'Garter' strikning på 4 pinde plejer at betyde retstrikning og altså 1 omgang ret og 1 omgang vrang. Det syntes jeg ikke, at der var nogen grund til, og 20 omgange før udtagninger var for meget. Men selve ideen med ørevarmere, som let sættes på cykelhjelmen er super og beskytter ørerne godt mod kulden.


Fakta:
Pinde: 3 mm
Forbrug: Ca. 20 gram Gepard Cashsock, strikket med 2 tråde
Ændringer: 10 omgange glatstrikning på fire pinde, udtagning: 4 masker på henholdsvis hver anden og tredje omgang til 60 masker.


Og ja, cykelhjelmen er låst fast til cyklen, selvom den står i et aflåst cykelskur!

Ingen kommentarer: