søndag, marts 09, 2014

Gavstriks Årsmøde 2014


På vej hjem i toget sidder jeg og tænker på den hyggelige, lærerige og veltilrettelagte weekend, jeg netop har været på sammen med omkring 120 andre passionerede strikkere.






Gavstriks Årsmøde blev i år afholdt på Den Rytmiske Efterskole i Baaring på Fyn. Vi deltog i workshops, hørte på foredrag og hyggede os gevaldigt. Jeg var på kursus hos Sidsel Sangild og lærte at hækle snoninger, ananas, flæser m.m. Det var rigtig spændende, og jeg er nu klar til at hækle håndledsvarmerne 'Rundetårn' fra hæftet 'Hovedstads' af Sidsel Sangild.

Og så var der en stor overraskelse. På et tidspunkt skulle valget af Årets Gavstrikker afsløres, og jeg sad klar med kameraet, så et foto kunne sættes på Gavstriks hjemmeside. Men så var det mig, der blev valgt for mit arbejde med foreningens hjemmeside. En dejlig påskønnelse af et arbejde, som er sjovt at lave men som også er noget, som der skal findes tid til blandt meget andet. Med æren følger bl.a. en meget fin ring og en flot buket blomster. Stor tak til jer, der havde foreslået mig!


13 kommentarer:

Uldbegavet sagde ...

Det lyder rigtig dejligt. Hjertelig tillykke med titlen og den fine ring. Jeg er sikker på, at det er velfortjent.

Merete sagde ...

Tillykke med titlen Merete. Det er fuldt ud fortjente at du har fået års gavstrik. Og jeg ved hvordan du havde det, da du blev kaldt op. Jeg bruger mit smykke meget og det bliver båret med stolthed.

Kludemutter sagde ...

Ej, en dejlig overraskelse.
Tillykke med det og den meget flotte ring.
Håber der var nogen der tog billeder af dig 😊

dqpage sagde ...

Tillykke med kåringen :o)
Dejligt at blive påskønnet :o)
det ser ud til at have været en hyggelig og lærerig kongres

Anette sagde ...

Tillykke. Må have været en dejlig oplevelse!

Charlotte kaae sagde ...

Så velfortjent

Madam Munch sagde ...

Tillykke Merete, dejligt at blive anerkendt.

Ulla sagde ...

Tillykke med prisen. Webmostre gør et stort stykke arbejde i det skjuulte og uden dem ville mange ting være svært.

Merete sagde ...

Mange tak for jeres søde kommentarer!

Benedicte sagde ...

Det er da så velfortjent, Merete. Det er et stort arbejde at holde en hjemmeside opdateret og levende, det ved jeg af erfaring. Tillykke med det :-)

Hygge-Strik sagde ...

Tillykke Merete, det er så fortjent. Dejligt at de kunne overraske dig.

Karen S, Lykkefanten sagde ...

Stort tillykke, det er så absolut fortjent!!!

Merete sagde ...

Mange tak for jeres kommentarer, de luner!