lørdag, marts 09, 2013

Domino laptop cover

Min bærbare pc skulle medbringes til et kursus, og jeg har ikke et hylster til den. Så det mest nærliggende var selvfølgelig at strikke et selv. 

Jeg er ret vild med dominostrik, og det gode ved det er blandt andet, at det er muligt at tilpasse størrelsen undervejs. Selve grundopskriften på dominofirkanten er fra Vivian Høxbros bøger, hvoraf jeg vistnok snart har dem allesammen - også de japanske. Gang på gang vender jeg tilbage til dem for at strikke mobiletuier, tasker m.m. 

Designet af mit hylster er inspireret af 'Advanced Domino-Knitting' og af 'Dominostrik i farve og form. Jeg prøvede på pc'en undervejs og strikkede hylsteret lidt større, så det ville passe efter et par gange i vaskemaskinen. Det blev fint vamset efter vask, og pc'en virker godt beskyttet med sådan et hylster.

Garnet er købt på Garngaragens stand i Rødovrehallen. Det blev oprindeligt købt til en fin cardigan 'Amalie' af Ellen Holm, men da jeg kom hjem var farven så utrolig kedelig. Farven ser dog endnu mere kedelig ud på disse fotos!

Fotos af processen kan ses her.

Fakta:
Opskrift: Dominofirkant med 33 masker
Garn: Supersoft 100% uld fra Garngaragen
100 gram Tundra og 50 gram Fenland
Pinde: 5½ mm

6 kommentarer:

Den gamle krage sagde ...

Jeg synes al'så ikke den ser kedelig ud.
Jeg synes den er ret flot, og jeg er vild med se små farveklatter!!!

Uldbegavet sagde ...

Kedelig, nej den er da vildt lækker den farve og etuiet er virkelig vellykket. Er vild med den røde farve midt i det hele.

Gitte sagde ...

Hvor er den flot, så fine detaljer de små farve klatter

dqpage sagde ...

Hvor er det bare flot !
Jeg har endnu tilgode at lære dominostrik
- jeg kan se, det er en meget anvendelig teknik. :o)

Merete sagde ...

Mange tak for jeres kommentarer. Man kan godt blive afhængig af dominostrik :-)

Anonym sagde ...

Hylsteret ble kjempeflott!
Gyv nu løs på din Paneldebat!

Hilsen Inger