fredag, april 06, 2012

Optrævling

Paneldebat har hvilet et stykke tid. En påskehare og nogle -kyllinger kom i vejen, men nu er jeg i gang igen.


Desværre bliver der lidt optrævling. Ærmegabet er i forvejen lidt lille, og det hjalp ikke på det, at hestetømmen, som skulle strikkes på, gjorde det endnu mindre. Faktisk så lille at jeg må prøve igen. Jeg hader at trævle op, og tit havner strikketøjet i strikkekurven skammekrogen i stedet for optrævling. Jeg ved godt, at dette er i en meget lille størrelsesorden. Nogle trævler hele trøjer op og strikker en ny. Beundringsværdigt. 


Nå, jeg må hellere få det gjort. Måske vil større pinde hjælpe?

10 kommentarer:

Lykke sagde ...

Åh, jeg føler med dig! Jeg har også gang i en trøje som jeg har trævlet op på 2 gange og begejstringen for projektet bliver bare ikke det samme bagefter for mig ;-) Håber du får succes med projektet for farve og model er bare skønne!

Hillevi3 sagde ...

Kan du förlänga genom att sticka "epoletter"? Det brukar jag göra när det går så där. Bakstycket måste du riva upp men bara halshålet, det är inte så farligt. Jättefin blir den hur du än gör!

monaelisabeth sagde ...

Puh - der er nok ikke andet at gøre end at bide i det sure æble !
kender godt det der med at det er svært at få trævlet op. Nogle gange vælger jeg at gøre det sent om aftenen, så jeg så at sige kan starte på en frisk næste morgen ;o)
har lige pillet hele bærestykket på på Jackie, fordi jeg havde lavet en dum (begynder!) fejl.
Fik en færdigstrikket trøje fra en kollega - mangler at blive monteret. Måske kunne jeg bruge garnet ? ja da, det er udmærket garn - men oprtrævlingen kan jeg ikke komme igang med. Måske et nyt filt projekt ;o)
Held og lykke med dit projekt. Glæder mig til at se det færdige resultat, der nok skal blive flot.
hilsen Mona

Mie sagde ...

Hej Merete
Jeg strikker også på Paneldebat og er lige startet på et af de paneler, hvor man tager ind til ærmegab, så jeg blev straks nysgerrig - strikker du på pinde 3 og med den strikkefasthed som er i opskriften?
Mit problem er at jeg strikker løsere "i højden" således at der kun er 40 p til 10 cm istedet for 50 (som angivet i opskriften) - hvilket jeg så har forsøgt at korrigere for, men måske skal jeg ikke gøre det i ærmegabet?
Hvordan vil du gribe "dit ærmegab" an?
VH Mie
mb(snabel a)ana.au.dk

Merete sagde ...

Mange tak for jeres kommentarer. Rart at høre at andre heller ikke er begejstrede for optrævling.

Det er en god idé med epoletter, Hillevi, men det kræver at jeg klipper op og sætter ind. Det er jeg nok ikke parat til.

Mie, jeg strikker på pinde 3, og strikkefastheden passer så nogenlunde. Men nogen gange strikker jeg løst og andre gange fast, så der er også forskelle i mit. Det retter sig forhåbentlig ved vask.
Der skal samles et bestemt antal masker op i ærmegabet, så du skal nok passe på at strikke for få riller. Især fordi ærmegabet er til den lille side.
Jeg har prøvet at strikke ærmegabskanten flere gange, og det vil bare ikke lykkes at få den vid nok. Så nu strikker jeg i stedet fire omgange glat, og strikker derefter videre efter opskriften. Så håber jeg det lykkes.

Uldbegavet sagde ...

Åh hvor træls, det er så irriterende, når det ikke passer, men der er nok ikke andet at gøre, end at få det gjort, desværre.

Mie sagde ...

Hej Merete
Ja, du har sikkert ret i det med ikke at have for få riller, men tror du ikke man kan starte indtagningen til ærmegabet lidt tidligere fx. 46 masker før midten istedet for 40 - hvis du forstår?
VH Mie

Helle sagde ...

Du er ikke den eneste - hos mig ender tingene også i skammekrogen hvis de driller, har lige haft en trøje til at ligge der fordi jeg troede der var fejl.

Merete sagde ...

Mie - Det er nok en mulighed at starte før. Det burde jeg nok have gjort!
Helle - Det er rart at høre at der er andre end mig, der sender strikketøjet i skammekrogen. Ærgerligt med dit, hvis der alligevel ikke var fejl i.

Dorthe sagde ...

Kender godt det der med at man når til et punkt af uendelig træthed over et ellers flot projekt... Men du må klø på igen, for flot bliver den.
Jeg skal også huske det med ærmegabet, for jeg er også gået i gang - og kan bare slet ikke få strikkefastheden til at passe, så der skal i forvejen fifles lidt. Så jeg tror også, jeg vil følge Mies råd om at begynde indtagningerne før... Hader bare når det sidder oppe i armhulen ;-)