Dette er vist første gang, jeg har strikket noget i sort garn - og det bliver nok også den sidste! Det er dog ualmindeligt svært at se en tabt maske, udtagninger m.m. og samtidig se fjernsyn.
Så al respekt til dem, der strikker trøjer og sjaler i sort; hos mig er det kun blevet til et par handsker, og det tog sin tid.
Handskerne er til min søn, og sort var den farve, jeg lige umiddelbart forstillede mig, han helst ville have dem i. Jeg havde et nøgle Arwetta liggende - kun lidt brugt, fortrinsvis til slangeøjne, så jeg håbede, at der var nok i det ene nøgle. Skafterne blev strikket lidt kortere end normalt, men alligevel slap garnet op under strikningen af den allersidste finger, tommelfingeren. Så de sidste omgange blev strikket i BC strømpegarn, men det går nok.
Fakta:
Forbrug: Ca. 200 meter Arwetta ekstra fin merino
Pinde: 2½ mm
Opskrift: Opskriften er som sædvanlig denne, brugt mange gange før.
2 kommentarer:
Hvad gør man ikke af moderkærlighed ;)
De ser nu ud til at være blevet gode og lækre.
Jo, tak. De skal også nok blive brugt.
Send en kommentar