onsdag, januar 12, 2011

Sekskantede vanter

Disse vanter med sekskanter har været rigtig sjove at strikke efter Lykkefantens velskrevne opskrift, Hexagloves. Ja, egentlig skulle det kun have været halvvanter som i opskriften, men der røg lige et par ekstra sekskanter på, og så var det pludselig vanter.


Så kunne de også deltage i de forskellige grupper, jeg er med i på Ravelry, hvor jeg bl.a. har sat mig for at strikke 11 par vanter i løbet af 2011. Det er nok lidt overdrevet, men lad os nu se.


Vanterne er strikket på pinde 3½ mm af det samme nøgle garn, Noro Silk Garden Sock. Jeg har bare strikket skiftevis på hver vante. Derfor blev tommelfingrene næsten ens og farverne fordelt på næsten samme måde. 


Det er første gang, jeg strikker med det garn, og jeg synes, at det kradser noget, så sokker, som garnet egentlig er beregnet til, vil jeg nu ikke strikke af det.


Fakta:
Garn: 51 gram Noro Silk Garden Sock
Pinde: 3½ mm

6 kommentarer:

Karen sagde ...

Hvor er de blevet flotte, Merete! Synes du også de kradser som vanter? Jeg har jo ingen kradseproblemer med det garn, fødder er nok mere sarte end hænder??

Merete sagde ...

Hold da op hvor er de flotte.

Irene sagde ...

Hvor er de søde! Dem tror jeg da også jeg må strikke:-) Jeg synes som dig, at det Noro sokkegarn kradser lidt meget, men håber på at det bli´r blødere, når de er vasket nogle gange.

Lykke sagde ...

Hold op hvor er de bare flotte. Jeg synes egentlig at vanter er mere anvendelige end halv-vanter, så rigtig god ide at fortsætte dem :-)

Anonym sagde ...

FED udvidelse! Dine vanter er super seje!

Merete sagde ...

Mange tak for jeres kommentarer til disse 'unikke' vanter. Jo, de kradser også lidt som vanter, men måske bliver det bedre, når de er blevet vasket nogle gange, som Irene skriver.