Helga Isagers nye Amimono Knit Collection 2010 er snarere et hæfte end en bog. Der er 10 opskrifter til børn og voksne, og der er flere pæne modeller, som jeg har lyst til at strikke. Jeg er lidt spændt på voksenstørrelserne. De bliver vist på en spinkel model på ikke over 15 år, så hvordan de ser ud på en voksen kvinde er lidt svært at vurdere. Men det varer nok ikke længe før det første færdige strik dukker op i Blogland.
Annette Danielsens bog 'Strik en stund' købte jeg i dag hos Sommerfuglen. Der er 16 opskrifter til mænd og kvinder. Lækker bog med mange modeller, som bare lige uden videre siger 'Strik mig'. Trøjen på fotoet kan også strikkes som en vest, og den går jeg nok snart i gang med. Jeg glæder mig rigtig meget til foredraget med Annette Danielsen den 14. oktober, hvor jeg sikkert får mulighed for at se modellerne i virkeligheden.
Den sidste bog er 'Brave New Knits: 26 Projects and Personalities from the Knitting Blogosphere', anbefalet af Irene. Både kendte og ukendte (for mig) designere fortæller kort om deres design, og hvordan de bliver inspireret. Det er meget sjovt at læse, hvor stor betydning Ravelry har haft for udbredelsen af kendskabet til dem. Der er opskrifter på sjaler, sokker, veste, trøjer m.m. Så også her er der nok at gå i gang med. Jeg er startet på Jared Flood's 'Woodsmoke Scarf', som jeg dog strikker i kun én farve. Jared Flood har for øvrigt fotograferet til bogen, som er meget indbydende sat op.
3 kommentarer:
Jeg er også ved at strikke tørklædet af Jared Flood, men jeg slås noget med den fine flæsekant. Jeg kan ikke få den pæn, synes der bli`r nogle store grimme huller, når man skal slå om to gange. Så er derfor ret spændt på, hvordan dit bli`r.
Der så det ut til å være mange fristelser og fine mønstre. Spørs om jeg ikke må skaffe meg boken til Anette Danielsen etter hvert! :)
Tak for jeres kommentarer.
Jeg er ikke nået til flæsekanten endnu, så jeg er spændt på, hvordan det kommer til at gå.
Jeg tror, at jeg kommer til at strikke mest efter 'Strik en stund'.
Send en kommentar