mandag, august 02, 2010

Adgangsbilletten er sikret

Om en uges tid skal jeg til tea party i forbindelse med UK Knit Camp i Skotland og for at deltage skal man have et Clapotis tørklæde på.

Mit er endelig blevet færdigt. Det har været meget kedeligt at strikke, eller også har det været tanken om at jeg skulle strikke det tørklæde, der har gjort, at det har trukket længere ud end det burde. Men nu er det klart, og da vi var på Snekkersten Strand i dag for at bade, måtte det jo lige fotograferes.

Jeg glæder mig rigtig meget til at skulle til Skotland. Jeg skal lære en hel masse nyt. Desværre er 4 ud af 5 af mine kurser blevet aflyst og erstattet af andre, bl.a. Ysolda Teague og Beth Reinsel-Brown må jeg undvære. Men Jared Flood skal jeg nu have hele to kurser med, og de andre kurser lyder også lovende. Det skal der nok komme et par indlæg om senere.

Fakta
Forbrug: 125 g Malabrigo Sock i farven Primavera (lækkert garn).
Pinde: 4 mm
Opskrift fra Knitty. Jeg strikkede tørklædet i retstrikning i stedet for i glatstrikning som i opskriften. Så ruller det slet ikke.
Det voksede meget i vask, så jeg kunne godt have nøjedes med 100 g.

4 kommentarer:

Dorthe sagde ...

Jeg glæder mig til at høre om din tur til Skotland - og hvor ser din clapotis bare anderledes ud end originalen. Utroligt hvad en (lille) ændring kan føre til.

Merete sagde ...

Det bliver sjovt at se de andres Clapotis'er, selvom de er strikket efter samme opskrift er der sikkert mange variationer.

Hygge-Strik sagde ...

Rigtig god tur til Skotland, det bliver spændende at høre om din tur. Hvor er du altså heldig :-)

Merete sagde ...

Tak, Bebiane. Jeg ville nu også gerne have været på sådan en dejlig campingtur som jeres.