onsdag, juli 28, 2010

På hæklenålen

I denne dejlige varme sommer har det været rart at være i gang med et projekt, der ikke fylder så meget. I hvert fald ikke indtil videre. Jeg er i gang med et tæppe fra Drops efterårskollektion.

Firkanterne hækles på hæklenål nr. 5 i Drops Delight. Jeg har indtil nu hæklet 50 firkanter ud af 77 og syntes at det var på tide at blokke nogle af dem.

Jeg synes, at kvaliteten af garnet ikke er god nok, men det hører velnok sammen med den billige pris. For det første skifter farverne ikke ens i samme parti. Pludselig blandes en rød tråd sammen med en gul i længere tid, og der kommer ikke det gradvise farveskift, som ellers ser pænt ud i firkanterne. For det andet er tråden nogle gange meget tynd og andre gange tyk. Desværre betød det, at fire firkanter gik i stykker, da de blev vasket, og ja, jeg fulgte vaskeanvisningen. Så dette garn vil jeg ikke bruge en anden gang.

Hos Karen havde jeg set en smart måde at blokke firkanter (og Karens fine sekskanter) på. Sådan nogle puslespilsfirkanter måtte jeg også have. Jeg fandt dem hos Ønskebørn, vist ikke helt magen til, men hvor de dog lugter. Men praktiske er de med deres fleksible størrelse.

4 kommentarer:

Tina sagde ...

NØJ det bliver flot!!! :) Hvilke farver er det du har valgt? Det harmonerer rigtigt godt på foto :)

Merete sagde ...

Tak skal du ha'! Jeg har brugt de samme farver, som i opskriften, nr. 8, 9, 10 og 11. Jeg havde et ngl. grøn (8) i forvejen, så den bliver der flere af. 5 ngl. af nr. 10 er for mange, synes jeg, (for mange mørke farver), så jeg har købt et ekstra nr. 9 med turkis, som kan live lidt op.

Tina sagde ...

JEg tror sørmer det bliver mit næste projekt :) Skal bare have valgt nogen dejlige farver!!
Og især med manglen på solskin ;) så passer det lige med et hyggetæppe! Og der er 50% på deres garn indtil imorgen!

Merete sagde ...

Det lyder som et godt tilbud, hvor er det henne?