tirsdag, januar 26, 2010

I efteråret købte jeg Vivian Høxbros bog 'Dominostrik - i farve og form'.

Det er en rigtig dejlig bog med mange gode opskrifter. Der er flere ting fra bogen, som jeg har lyst til at gå i gang med, men i første omgang blev det til 'Klokkeblomsttasken'.

Den var en fornøjelse at strikke. Og det var en rigtig god idé at kopiere diagrammet og tape det sammen, som foreslået i opskriften. Det gjorde det betydelig nemmere.

Og garnet? Ja, her må jeg gå til bekendelse. Jeg har opgivet at strikke Christel Seyfarth-Bonbonsjalet. At strikke med to tråde på én gang er bare ikke mig. Så bortset fra det mørkegrønne, som er Tweed 300, så er det andet garn fra kittet.

Jeg strikkede på dominopinde 4 mm, og hanken hæklede jeg på min nye Tulip hæklenål nr. 3.75. Tasken blev valket i vaskemaskinen 1 time ved 40 grader.

6 kommentarer:

Mette G. sagde ...

Hvor er den bare lækker - og farverne er skønne.

Irene sagde ...

Hvor er den blevet skøn - så fin!

kludemutter sagde ...

Den er godt nok flot ;)
Dejlig anderledes taske.

Yt

Dorthe sagde ...

Hvor er den bare blevet sød - og farvevalget er usædvanligt delikat. Men ærgerligt at høre, at du har opgivet sjalet. Fik du ikke lidt kursus af Heidi på festivalen? ellers må du altså på'en igen, for så flot som du ellers strikker, så må det være en nød, der er til at knække! Op på hesten igen! ;-)

Merete sagde ...

Sikke en flot taske, farverne er meget flotte. JEg må sige som Dorthe, du skal da ikke opgive at strikke sjalet. Du skal bare øve dig på en mindre ting først.
Merete

Merete sagde ...

Tak for jeres søde kommentarer.
Ja, Dorthe og Merete, nu må vi se...