lørdag, september 12, 2009

En Tøffelcape på pindene

Forrige onsdag, da jeg var til strikkecafé hos Tot & Tråd, faldt jeg for Wilfert's Tøffelcape. Den hang i vinduet, og jeg fik lov til at prøve den. Det er jo altid rart at kunne prøve, inden man beslutter sig.
Det betød også, at jeg kunne mærke hvor stramt, den sad under ærmerne, fordi man i følge opskriften slet ikke skal lukke af til ærmegab. Det har flere andre på Ravelry også bemærket. Så jeg følger Bettinas råd og lukker 4 masker af til hvert ærmegab.
I forretningen var den strikket i Wilfert's Verona istedet for Tweed, som står i opskriften. Verona er lavet af 70% merinould og 30% morbærsilke, så det er superblødt. Jeg har aldrig strikket noget til mig selv i sort, så det synes jeg måtte være tiden nu.

2 kommentarer:

Karen sagde ...

Den er altså rigtig sød. Den KUNNE jeg måske godt tænke mig at bide skeer med. Er den svær?
SvigerindeKaren.

Merete sagde ...

Nej, den kan du sagtens strikke!