lørdag, marts 28, 2009


Jeg har været rigtig glad for at strikke efter Ysolda Teague's opskrifter, Elijah og Rose Red, så da jeg så at hun nu har udgivet en lille bog, Whimsical Knits, med nogle af sine opskrifter, skyndte jeg mig at købe bogen. Der er bl.a. flere huer og en lille dukke, jeg kunne tænke mig at strikke.
Vivian Høxbros bog Advanced Domono-Knitting er hovedsagelig på japansk, men med diagrammer og forklaringer på engelsk, så jeg vil tro, at jeg kan strikke bl.a. et sjal og et fint strikkepindeetui.
Så jeg kan jo også øve mig lidt på det japanske... Jeg har i dag bestilt flybillet til Tokyo. Til juni skal jeg nemlig deltage i Gavstriks Strikkesymposium i Japan. Det bliver sikkert rigtig spændende. Mon nogen af jer skal med?

3 kommentarer:

zeusstrik sagde ...

jeg er da bare vildt misundelig :)

Susan sagde ...

Hej der.
Jeg er helt tilfældigt landet på din blog og jeg vil da bare sige vi ses i Tokyo.
Har du været med de andre år?
Hilsen
Susan

Susan sagde ...

Hej igen.
Jeg rejser sammen med en veninde.
Vi har været med 2 gange før. Så vi kender da nogen af dem der skal med.
Vi har været med i Island og i Finland, sidst år var i Norge men den "sparede" vi væk, (der var også lige et par studenter gilder og eksamner vi ikke kunne springe over) så vi kunne komme med i år.
Jeg er sikker på det bliver en fantastisk tur.
Jeg har lige købt "Elle" der er et par sider om Japan og hvad man bare må se.
Vi ses jo
Hilsen
Susan