lørdag, november 29, 2008

Blues er nu snart færdig

Hanne Falkenbergs Blues synger på sidste vers - og heldigvis for det, for nu er jeg træt af at strikke på den. Den har ellers været rimelig afvekslende, men det sidste stykke har været lidt træls at komme igennem. Nok også fordi jeg under fjernsynskigning kom til at bytte om på to af farverne. Jeg har ikke turdet at pille op, fordi garnet er så tyndt at det måske ville knække. Men som min bedre halvdel så sødt siger, så bliver den unik!

Sammenstrikningen af ryg og forstykke krævede lidt koncentration. Vesten måtte ud på spisebordet og studeres nærmere. Diagrammet i opskriften var ikke helt korrekt, i hvert fald ikke ved sammenstrikningen, da spidsen til hals ikke er strikket endnu men er med på diagrammet.

Fotoet viser den ene ryg strikket sammen med forstykket, men inden halsen strikkes op til nakken. Jeg ved godt at det er volapyk for dem, der ikke strikker Blues, men andre kan måske bruge oplysningerne.

2 kommentarer:

Hygge-Strik sagde ...

Den er bestemt værd at kæmpe for. Jeg har set den færdig i en strikkebutik i Silkeborg og blev helt forelsket i den.
Jeg har endnu ikke købt kittet....men det kommer :-))
Kh. Bebiane

Tineke sagde ...

Hvor bliver dén flot! Og så er det da ikke en Hanne Falkenberg Blues, men en Merete Blues :)