Jeg er mere bekymret over, at det strikkede forstykke virker lidt løst i det. Strikkefastheden passer ikke heeelt, men jeg turde ikke rigtig skifte til 2½ mm (og havde heller ikke pindene...). Vesten bliver i hvert fald meget let og ret luftig.
På den Hanne Falkenberg knitalong, som jeg deltager i, bemærkede en hollænder, at vesten minder om Vivian Høxbros design. Den minder rigtignok noget om hendes Oceanvest, som jeg strikkede for en del år siden. Men Blues er nu meget smartere, og MEGET nemmere og hurtigere at strikke end skyggestrik.
Opskriften virkede til at begynde med ret uoverskuelig, men når jeg nøjes med at læse et par linier frem, så kan det faktisk bruges som fjernsynsstrik. Men ellers hører jeg for tiden fortsættelsen af Jordens søjler, World without End, af Ken Follett på min Ipod. Jeg har kun kunnet få fat i den på engelsk, men den er heldigvis en fornøjelse at høre med en oplæser, som dramatiserer de forskellige personers stemmer, så det er næsten et helt teaterstykke. Også i denne bog er der et hav af personer, så jeg har måttet printe Wikipedia's oversigt ud.
3 kommentarer:
Åhh, det var rart at læse at den kun smitter lidt af hos dig. Jeg var næsten ved at opgive at strikke den...for med mine sarte fingre tør jeg næsten ikke....nu er der håb.
Den er SÅ smuk!
:-) Britt
Hej Britt, hvis du er interesseret kan jeg sende dig lidt af det mørke garn, så du kan prøve?
Blues er så fin. Som Britt, så er jeg glad for at høre, at den kun smitter en lille smule af. Jeg h arlænge luret på en af de nye modeller i indigofarvet uld/bomuld
Send en kommentar