Der har været lidt længe mellem firkanterne fra TæppeKnitAlongen 2006 her på bloggen. Jeg bliver nemt inspireret til at strikke andre ting ind i mellem.
Men jeg har besluttet at blive ved med at strikke firkanter, også i 2007, indtil garnet slipper op. Opskriften til firkanterne er jo fra bogen The Great American Aran Afghan, og de er sjove at strikke. Jeg har lært mange nye snoninger at kende.
Firkanten som jeg er i gang med nu, er designet af Jay Campbell. Den strikkes udefra og ind - først på rundpind og siden på strømpepinde.
1 kommentar:
Flot - jeg bliver altid så imponeret over hvilke flotte mønstre og snoninger man kan lave kun med én farve garn. Jeg har selv bogen, men tror aldrig jeg får strikket et helt tæppe, men mønsdrene kan jo også bruges til andet.
Hilsner fra
Karina
Send en kommentar